Forbindelseskontorernes opgaver

EPLO'erne er ansvarlige for den lokale gennemførelse af de institutionelle kommunikationsaktiviteter med det endelige mål at øge folks kendskab til Europa-Parlamentets betydning for deres hverdag og fremme deres deltagelse i den europæiske demokratiske proces.

Kontorerne samarbejder med borgere og interessenter, administrerer kontakter med nationale, regionale og lokale medier og yder støtte til medlemmer af Europa-Parlamentet under udøvelsen af deres officielle mandater i medlemsstaterne.

Dialogen med borgerne

EPLO'erne samarbejder med lokalbefolkningen og øger bevidstheden om, hvad Europa-Parlamentet er, hvad det laver, og hvad det står for, samt om den indvirkning, dets drøftelser har på borgernes dagligdag.

Det gør de ved at:

  • Opbygge, udvikle og levendegøre et netværk af interesserede borgere
  • Gennemføre kommunikationskampagner, herunder arrangementer og udstillinger
  • Fremme debatten om aktuelle emner, der behandles på EU-plan, i forbindelse med fremme af deltagelse i det europæiske parlamentariske demokrati
  • Oplyse om Europa-Parlamentets rolle og svare på anmodninger om oplysninger.

Dialogen med interessenter og multiplikatorer

Interessenter omfatter nationale, regionale og lokale myndigheder, civilsamfundsgrupper, netværker, foreninger, lærere, skoler, universiteter, tænketanke og sektororganisationer, EU-instanser osv. EPLO'er udvikler og fremmer forbindelserne til strategiske interessenter.

Det gør de ved at:

  • Fremme debatter om europæisk lovgivning og om medlemmernes lovgivningsarbejde
  • Sikre, at interessenterne modtager målrettet information om områder af særlig interesse for dem
  • Samarbejde med lærere og akademiske organisationer og stille uddannelsesmæssige ressourcer til rådighed
  • Involvere og støtte dem i aktiviteter vedrørende fremme af EU's værdier og demokrati  • Samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne.

 
Dialogen med medierne

EPLO'erne bringer proaktivt EU-nyheder, debatter og afgørelser til nationale, regionale, lokale og specialiserede medier.

Det gør de ved at:

  • Bistå journalister i deres arbejde og gøre dem opmærksomme på europæiske spørgsmåls indflydelse
  • Arrangere seminarer for journalister og indbyde dem til at dække Europa-Parlamentets aktiviteter
  • Give medlemmerne af Europa-Parlamentet mulighed for at komme til orde i nationale, regionale, lokale og specialiserede medier
  • Overvåge unøjagtigheder og vildledende nyheder om Europa-Parlamentet og give klar besked.

 
Andre opgaver

  • Yde støtte til besøg af parlamentsmedlemmer, der har en institutionel rolle, samt til officielle parlamentariske delegationer og missioner
  • Samarbejde med Kommissionens repræsentationer og Europe Direct-informationscentrene.

sammen-om.eu

Folk som dig gør en aktiv indsats for at skabe en lysere fremtid. Hvad enten det er ved at deltage i den politiske proces eller bidrage til at formidle, hvor vigtigt det er at stemme, kan du blive en del af fællesskabet. Deltag i debatten om Europa!

Vær med i fællesskabet! Vær med i fællesskabet!

Om Parlamentet

Europa-Parlamentet er et vigtigt forum for politisk debat og beslutningstagning på EU-plan. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges direkte af vælgerne i alle medlemsstater til at repræsentere vælgernes interesser.

Gå til webstede Gå til webstede: Om Parlamentet

Udforsk Europa-Parlamentets tilbud for unge

Ønsker du at møde nye mennesker, rejse og få nye oplevelser? Har du en idé, der kan ændre Europa, eller vil du bare gerne vide mere om, hvordan det europæiske demokrati fungerer? Uanset hvad du leder efter, er der noget for dig i Europa-Parlamentet – og alle er inviteret. 

Gå til webstede Gå til webstede: Youth Hub

Hvad EU gør for mig

Hvordan påvirker EU vores dagligdag? Hvordan påvirker det vores job, vores familier, vores sundhedspleje, vores sikkerhed, vores forbrugervalg og vores sociale rettigheder? Find ud af, hvordan EU indvirker positivt på din region og i din dagligdag. 

Gå til webstede Gå til webstede: Hvad EU gør for mig